Hvorfor har vi udendørsstillinger?
Formålet med udendørsstillingen er at optimere omsætningen samt gøre selve restauranten mere synlig i folks bevidsthed via udendørsstillingen.

Når man skal opnå en optimal udendørsstilling, er det vigtigt at begynde sine forberedelser i god tid. Lige pludselig er folk i forårsstemning, og så er det vigtigt at være klar. Derfor skal man allerede i november begynde at udtænke tankerne til næste sæson.

En udendørsstilling kan sagtens benyttes, selvom der ikke er høj blå himmel og solskin. Nogle af de bedste dage er faktisk dage, hvor det er en smule overskyet. Dage med gråvejr/småregn og varmegrader helt ned omkring de 8-10 grader kan vise sig at blive helt gode, blot man har sit udstyr i orden.

En udendørsstilling skal betragtes som en restaurant vi flytter ud i det fri. En mulighed for at forøge pladserne i sommerperioden og samtidig tilbyde vores gæster en ekstra hyggelig oplevelse i det fri med parasoller og varmelamper.